Fredag den 1. september løber den første udgave af Copenhagen SUP Crossing af stablen i forbindelse med at Dansk Surf og Rafting Forbund afholder verdensmesterskab i SUP, for første gang nogensinde i Europa.

Inspireret af verdens største SUP race Crossing Paris får du mulighdeden for at padle i hjertet af København. Med distancer fra 2,5 til 15 km er det noget for enhver smag.

Vi hjælper dig med at blive klar til dagen. Uanset om du aldrig har SUP´et før eller du er rutineret standuppadler. Over 8 tirsdage i juni og august holder vi dig i hånden hele vejen og sørger for at du bliver klar til at give den gas og nyde turen hele vejen til mål. SUP er en fantastisk træning for hele kroppen og er samtidigt ret sjovt hvilket er et kæmpe plus i forhold til motivationen. Vi ved jo godt alle sammen at vi burde lave mere core-træning, men får det sjældent gjordt fordi det er så kedeligt. På brættet får du trænet de store muskelgrupper i kernen, så samtidig med at have det sjovt også får mere velvære og bliver bedre i hvad sportsgren du eller dyrker.

Træningsdatoer (onsdage):

7., 14., 21., og 28. juni fra kl. 17.00 – 19.00

9., 16., 23., 30. august fra kl. 17.00 – 19.00

Alle gange i Amager Strandspark, for enden af Jollevej, med mindre andet er aftalt.

I juni måned fokuserer vi på de basale færdigheder som balance og padleteknik mens vi træner udholdenheden og i august går vi i race-mode, med interval træning og mere konkurrence specific træning som starter, taktik, drafting og vendinger. Vi prøver at gøre det så sjovt som muligt og vil have en del øvelser, små konkurrencer og lege undervejs.

Overordnet program:

7. juni – Introduktion, distance træning samt test af færdigheder

14. juni. – Padleteknik.

21. juni – Balance

28. juni – Vendinger

9. august – Starter og accelerationer

16. august – Manøvre

23. august – Temposkift og drafting (ligge på hjul)

30. august – Finpudsning og de sidste tips inden Copenhagen SUP Crossing

Gennemgående træner er Moses Løvstad, ISA certificiret SUP instruktør, Functional Paddling Trainer og teamrider for NSP Surfboards med en lang erfaring som både atlet og træner inden for bla. SUP, windsurfing og ultraløb.

Det du får er:

8 træninger på dit niveau

Individuel feedback (så du ved havd du selv skal træne på)

Tailwind sportsdrik til alle træninger

 

Træningsfællesksab

Videoanalyse af din padleteknik

Billeder af dig selv på vandet

Du behøver ikke have noget udstyr selv for at være med i træningerne, da du kan leje det grej du skal bruge, både til træningen og til selve løbet den 1. september.

For at være med til træning skal du have en niveau som svarer til kurset for let øvede. Prisen for de 8 træninger 400,- . Prisen er eksklusiv udstyr, men dette kan lejes ved siden af.

Tilmeld dig på min tilmeldingsside…