Som SUP instruktør under International Surfing Association og Functionalpaddling trainer tilbyder jeg forskellige ting fra den basale introduktion til SUP til mere videregående kurser, træning og personlig coaching:

Kurser:

img_1707

Introduktion til Standuppaddleboard – 2 timer.

Få en grundig og sikker introduktion til Stand Up Paddleboarding. Dette er kurset hvor du lærer alt omkring sikkerhed, håndtering af udstyret og den basale padleteknik. Med andre ord;Vi lærer dig hvad du har brug for at vide for at kunne komme igang med SUP på egen hånd. På kurset undervises der i:

Sikkerhed

Basal udstyrs termonologi

Hvordan du kommer sikkert ud på vandet

Liggende padling

Hvordan du kommer fra liggende til at sidde op på knæ og videre til stående

Hvordan du drejer boardet

Padleteknik

Hvordan du kommer sikkert på land

Kurset bliver undervist på små hold med maksimalt 6 elever per instruktør. Prisen er 595,- og inkl. alt udstyr. Det eneste du skal medbringe er gå-på-mod og badetøj.

Processed with Snapseed.

SUP kursus for let øvede – 2 timer

Det her er kurset for dig som gerne vil videre efter introduktionskurset. Her lærer du mere omkring balance og føling med brættet, mere effektive måder at dreje boardet rundt, teknik til at ro i sidevind og vi arbejder videre med din padleteknik. På kurset undervises der i:

Hvordan du drejer hurtigere og mere effektivt

Hvordan du får bedre balance på boardet

Hvordan du padler i sidevind

Finpudsning af din paddleteknik

Kurset bliver undervist på små hold med maksimalt 6 elever per instruktør. Prisen er 695,- og inkl. alt udstyr. Det eneste du skal medbringe er gå-på-mod og badetøj.

img_0950

Introduktion til Raceboards – 2 timer.

Det her kurset for dig som gerne vil snuse til SUP som mere trænings og eller konkurrence-betonet sport. Det forudsætter at du har været på kurset for let øvede eller har tilsvarende niveau. På kurset:

Introducerer dig til udstyret (som er lettere og mere skrøbeligt hvis det bliver håndteret forkert)

Går mere i dybden med padleteknik

Øver manøvrer (primært vendinger) til brug i konkurrence situationer

Træner strandstart og målgang

Til sidste kombinerer vi det hele til et intensivt ræs, hvor vi sammensætter alt hvad vi har lært.

Kurset bliver undervist på små hold med maksimalt 4 elever per instruktør. Vi benytter carbon race padler og race-boards på 12´6″ (3,81 m) eller 14´(4,27 m) som er de 2 standardlængder der konkurreres på. Prisen er 995,- og inkl. alt udstyr. Det eneste du skal medbringe er gå-på-mod og badetøj.

img_3191

Videregående padleteknik – 3 timer

Dette er kurset for dig der gerne vil fordybe dig og forbedre din padleteknik, uanset hvilket niveau du er på. Vi bruger videoanalyse som et redskab til vurdere hvor du er i starten af kurset og til at dokumentere dine fremskridt, således at du ved hvad du skal hjem og arbejde videre på.

Kurset bliver undervist på små hold med maksimalt 4 elever per instruktør og vi bruger videoanalyse til individuel feedback. Prisen er 995,- og inkl. alt udstyr og 795,- hvis du kommer med dit eget udstyr.

 

Find dit næste kursus og book online her…

 

Vores kurser foregår altid på små hold med max 4-6 kursister per instruktør (selvom den internationale standard er 8). Vi benytter kun det bedste udstyr til undervisning. Du skal kun medbringe badetøj. Alt andet sørger vi for. Alle vores instruktøre er certificerede instruktøre under det Internationale Surf Forbund ISA, med passion for sporten og lang erfaring.